''Jeg har haft smerter i foden pga en diagnose jeg fik, som er blevet bedere bare efter en behandling her, super fin oplevelse og alle pengene værd...''
''Senest havde jeg muskelsmerter i den øverste del af ryggen og efter behandlingen var smerterne væk...''
''Jeg kan på det kraftigste anbefale at besøge Mads, hvis livet har spændt dig lidt for meget op.''
Har livet ødelagt kroppen?
Hovedpine eller migræne? Led eller muskel smerter? Føles kroppen krøllet sammen, eller lukket ned for vitalitet og overskud?
Body Poetry arbejder med Body-SDS, en kropsterapi form, der via massage og behandling af kroppen både kan frigøre og forløse sind og sanser. Med fokus på at genoprette balance i vores krop og genfinde absolut velvære.
Så kom endelig forbi og lær din krop lidt bedre at kende, og kom væk fra en verden hvor tanker styrer alting, og følelser altid udskydes til i morgen.
Jeg er uddannet kropsterapeut, indenfor faget Body-SDS, og søger at skabe et frirum til både den forsømte krop og det travle sind. Vi er alle fejlfulde sjæle, der ynder at finde ro i vores tragedier og traumer.
Jeg er forfatter, fortæller og poetiker. Jeg er et vandrende væsen der aldrig helt har fundet hjem. Med samvær hjælper vi hinanden videre på den lange rejse.
Behandling uden Barriere.
Livet er træls, det er hårdt, det er fyldt med sorg og smerte. Tit er det et helvede at navigere. Jeg vil gerne hjælpe og tilbyde en meningsfuld pause fra det hele. En lille uskyldig flugt fra hverdagen, der kan forfriske sindet og kroppen. Det er hvad jeg specialiserer i.
Jeg er behandler og fortæller, jeg er et melankolsk, ofte besværet menneske der kæmper med alle de samme ting som dig, hverken bedre end eller mere afklaret omkring noget, end du er. Men jeg har oplevet igen og igen, at en meningsfuld pause i fællesskab med personer der ikke blot forstår, men også deler af den samme smerte, både kan hjælpe og forløse.
Når både krop og sind bliver for tungt, så kom forbi til genopladning, tøm kufferten, smid skoene og tal frit... Mens vi fokuserer på det endeløse univers der er dig og den uendelighed der strækker sig omkring os.
For i sidste ende er smerte og besvær, oversat, blot poesi, det er til fri fortolkning, meningen er ofte skjult og tit skal vi bare finde rytmen i det.
Kærlig hilsen Mads Nielsen, Body Poetry
Mads Sofus Nielsen
Kunstner, digter, lommefilosof, Dungeon Master, eksistensialist, rejsende, klatrer, lysmester, almen-tosse og iværksætter.
Jeg har igennem mit 30årige liv haft mange titler, arbejdet med alt fra livredning, teater lysteknik, til skraldemand. Den røde tråd har altid været min nysgerrighed på livet og evige søgen efter mening og kærlighed. Min kreativitet og fantasi er de primære ressourser jeg anvender i mine behandlinger for at tilbyde noget unikt i det evigt udvidende billede af kropsterapeuter i Danmark. Jeg har stor tiltro til, at en smule nærvær og oprigtig nysgerrighed fra et andet menneske, kan gøre en kæmpe forskel i en persons liv.